Revysjov i Dragør Bio

Oktober 2012: Mortensaften er gåsesteg – gæs er Dragør – Dragør er revy og lokalkultur … Kom til festlig matinéforestilling Mortensaften kl. 15.30 og få rørt lattermusklerne!

dvd_2013Som optakt til Mortensaften og til Dragør Revyen 2013, hvor forberedelserne bag kulisserne allerede er i fuld gang, inviterer Dragør Revyforening og Dragør Bio til en festforestilling i biografen, lørdag den 10. november kl. 15.30.

Her vises Dragør Revyen 2012 på det store lærred og for fuld udblæsning. Den anmelderroste revy er optaget på DVD, og kan ses i sin fulde længde. De, som gik glip af revyen i foråret, får nu atter en chance, og de som fik set revyen, kan få et festligt gensyn.

Som optakt til ”Revysjov” udskænkes et glas champagne i biografens lille Café, så publikum kan komme i det rette revyhumør blandt andre glade gæster. Revyens orkester vil slå takten an til Dragør Revyens Slagsang, og de kendte ”Revy-gæs” vil naturligvis indgå i festlighederne, ligesom der bliver en kort orientering om Dragør Revyens interessante historie.    Billetprisen inkl. et glas sprudlende champagne er sat til beskedne 60 kr., og sælges efter først til mølle princippet. Billetter kan bestilles enten pr. telefon til Dragør Bio på 32 53 05 03 eller pr. mail til dragoer.bio@mail.tele.dk eller hos biografdirektør Inge Poulsen.

Efter revyen kan man fejre Mortensaften i rigtig godt humør enten hjemme eller på et af Dragørs mange hyggelige spisesteder.

På festligt gensyn i Dragør Bio.